Måns Zelmerlöw – In the flesh

Mandag den 26. oktober var en dag som jeg havde glædet mig til i flere måneder!

Jeg havde i juni måned købt to billetter til Måns Zelmerlöw og jeg havde aftalt med min svigerinde at ham skulle vi ind og se sammen.
Vi var der i god tid, ca. to en halv time inden dørene åbnes – og der var næsten ingen i kø. Jeg var faktisk lidt overrasket. Manden er immervæk den seneste Eurovision-vinder. Og jeg antager at der stadig er en pæn sjat, der følger med hvert år. Jeg gør ihvertfald. Jeg er nærmest lidt nørdet med det. Det er herligt!

Lige inden dørene blev åbnet, begyndte folk for alvor at komme frem og da opvarmningen gik igang var der alligevel pænt mange mennesker samlet i salen.

Opvarmningen bestod af en ganske glimrende talentfuld fyr fra Skotland, James Gilliespie. Slet, slet ikke dårlig af en opvarmning at være. Det er helt sikkert en artist som jeg personligt vil holde øje med fremover.
Staklen sprang en guitarstreng helt i begyndelsen af hans show, men han var meget proff og leverede flere numre, som jeg sagtens kunne høre igen og igen. Og så kunne han noget med de der mikrofoner han havde foran sig, som lydmæssigt var utrolig fængende og fascinerende for mig at opleve. Jeg elsker når jeg bliver fascineret. Og hvis jeg bliver fascineret musikalsk, så er det bare dobbelt så fedt.

Jeg har været til koncert i Vega før og jeg synes det er et hyggeligt koncertsted. Jeg er vils med atmosfæren og jeg synes det var den helt rigtige location til en gut som Måms – jeg mener Måns!

 

Måns 3
Da han endelig trådte frem på scenen, gik salen amok.

Jeg havde nok lidt forventet at han ville starte ud med sin Eurovision basker af en vinder-sang, for ligesom at sparke godt gang i festen – men snedig som han jo er, kom den meget senere i showet.

 

Måns 2
Han spillede flere numre fra “Perfectly Damaged” – og også titelnummeret, som aldrig kom med på det endelige album, fordi de ikke mente at den passede ind lydmæssigt. Jeg synes nu det var en ret fin sang, som ville have passet ganske godt ind. Men nu er jeg jo ikke ekspert på det område, så man må jo antage at det de siger er rigtigt. :-)
Han havde sine tidligere Melodifestivalen-bidrag med, “Cara Mia” (som jeg personligt er helt pjattet med) og “Hope & Glory” og selvfølgelig kendte vi dem. Han virkede meget nede på jorden og utrolig ydmyg omkring hans musikalske eventyr, som han er i fuld gang med, og det synes jeg er skønt at se hos en musiker.

Jeg var blæst bagover på den fede måde, da han begyndte at gøgle lidt med vores svære danske sprog. Han fortalte med stor begejstring, at han prøver på at fremføre en sang på nationalsproget der tilhører det land han nu engang spiller i. Det må have været utrolig mange sange på utrolig mange sprog. Det ved jeg, fordi jeg (af ren interesse og på den ikke-stalker-besættelsesagtige måde) har fulgt ham lidt på de sociale medier, mens han har været igang med sin The Heroes Tour rundt omkring i Europa.

Han fortalte at han havde fundet en sang frem, som han ville synge på dansk, selvom han var lidt i tvivl om hvorvidt han kunne gøre det eller ej.
Tonerne begyndte at flyde, og min svigerinde gjorde store øjne, der var fulde af begejstring – og jeg havde stadig ikke fattet hvad hulen det var for et nummer han havde fundet frem, så jeg ventede spændt.

Og så begyndte manden at synge. “I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går.”
Det var modigt, tænkte jeg så. Og ret sejt gået. Man kunne godt se at Måns var nervøs og han jokkede lidt rundt i det, men helt ærligt – dansk er altså også et herre svært sprog!
Måns havde taget sin gode ven Isam B med for at synge sin sang på dansk. Den kombination havde jeg ikke lige set komme. Måns Z Og Isam B. Men det fungerede, gjorde det!
Faktisk er Måns meget mere rocket end man lige skulle tro. Og manner, hvor kan han synge, altså. Og hvor er han sød og skøn at se på. Suk..

Min svigerinde og jeg havde fået tilsnusket os nogle ganske fine ståpladser oppe foran, så vi rigtigt kunne se vidunderet på scenen.
Da begejstringen havde lagt sig en anelse og sidste nummer var spillet, forsøgte han at bilde os ind, at han var færdig for den aften. Meeeen.. Kan man som Eurovision-vinder spille koncert og så ikke spille sin vindersang for sit publikum? Nej, det kan man ikke rigtigt. Så selvfølgelig skulle den lige spilles også, inden det var tid til sidste sang.

 

Måns 1

Jeg lukkede øjnene meget under det sidste nummer og søgte at skabe et følelsesmæssigt minde fra den aften. Der sidder stadig masser af musikalske og følelsesladet indtryk i kroppen fra mandag aften den 26. oktober 2015, selvom det er en hel uge siden.

Det var ærlig talt enormt stort for mig at se Måns Zelmeröw live. Ikke kun fordi han er en hammer dygtig artist. Heller ikke kun fordi han er sød og smuk at se på. Heller ikke fordi han virker til at være et inspirerende og gennemgående godt menneske at være i rum med. Men også fordi jeg er kæmpe fan af alt hvad der har med Eurovison at gøre Det var stort. Og hvis jeg havde haft energien og tiden til det, så havde jeg stået ude i kulden og ventet på at Måns kom forbi, så jeg kunne samle endnu flere indtryk.
Jeg havde nok fået en endnu slemmere forkølelse end den jeg har nu, men hva’.
Det må blive næste gang. :-) Nu vil jeg fortsætte med at pleje min koncertforkølelse – og drømme mig lidt tilbage til mandag den 26 oktober 2015, for det var godt nok en skøn aften!

 

Kh. C

Vores efterårsferie

Vi har haft den skønneste uge!
Min søster fik en søn d. 2. oktober kl. 03.47, og ham skulle vi da op og hilse på så snart lejligheden bød sig!
Vi tog afsted lørdag morgen (d. 10. oktober) kl. kvart i bæ ude fra vores lille hule i Brønshøj, og mødtes derefter med min far på hovedbanen. Jeg havde lidt lyst til at sove længe den morgen – men begejstringen og savnet af min søster og hendes smukke familie vejede klart mest. Så afsted vi tog, ud og se med DSB!

Kl. ca halv tre om eftermiddagen ankom vi til vores destination i det meget mørke Jydeland. Og så skal jeg da ellers lige love for at mit hjerte (for Gud ved hvilken gang!) blev tyvstjålet af en sød og lækker (dog meget lille bitte) gut.

Se ham lige!

3F98D6D8-0B9F-4C86-96E9-2B18C9AF06FD1E7A1821-9EAF-42EF-8AA8-DEBF73998FAA

21A7DDE6-5B9A-4F2F-AE05-4131B0201504E4901B2B-6055-4F6C-BD7A-D80B8B03020F

Han kunne vældig godt lide mig, virkede det til. Og han undlod at lave ballade-tricks som hans storesøster gjorde i nogenlunde den alder (læs: han gylpede ikke hele vejen ned ad mig, som lille K, aka: Mosters Ugleunge, gjorde).

Hun er ikke nem at fange på billeder, så jeg overvejer om hun skal omdøbes til Mosters Ninja.. Sød og dejlig er hun ihvertfald!

311D64B3-A467-44C5-A583-766F5DE306F76959F5DA-2607-40BD-8824-33D7B3205FEC

En nuser dreng er han, lille T. Mini var også meget glad for ham, dog ret forsigtig. For hulen, han var lille! Jeg kan slet ikke mindes at hverken lille K eller Mini nogensinde har været SÅ små.

5E59D20C-4A3C-4108-9618-A3B2DF801E1521C30B0B-4CB0-433A-97E2-756EDFB1301D

Det var alt for hårdt at sige farvel til dem efter 5 dage, men vi ved at vi snart ser dem igen. Lille T skal jo også snart have lidt vand i håret og så skal vi igen tage den meget lange tur – men det er jo det værd, til hver en tid! Vi havde en skøn uge, med masser af shopping, familiehygge og afslapning. Det var tiltrængt!

Nu er der faldet ro på Mini og jeg, og vi har brugt de sidste dage på at lade op til det bliver hverdag igen. Savnet er stadig stort, men jeg håber på, at det hjælper på hende at hun skal i skole i morgen. Jeg ved i hvert fald at det nok skal hjælpe på mig at komme i gang igen på mit skønne job med de søde kollegaer.

I dag er også dagen hvor jeg er gået i gang med et ret spændende projekt herhjemme.

Jeg startede ud med at kyle flødeis direkte i skraldebøtten, så der kunne være plads til frost grønsager i min fryser – mærkelig idé! Men så var stilen ligesom lagt, som nogen siger..
Men, jeg er simpelthen gået i gang med at tænke over hvad jeg propper i munden og maven af mad, og må fra nu af (kun!?) spise maks. 1500 kcal pr. dag. Dette inkluderer bl.a. at jeg er begyndt at lave madpakker til mig selv, hvor lidt jeg end bryder mig om det – øv! Men det skader ikke at lide lidt for skønheden. Siges der.


Jeg føler jeg har svømmet i kalorier det sidste lange stykke tid, og det kniber med at få skruet mig ned i mine ynglingskjoler. Nogle af dem kan slet ikke lukkes og dét kan jeg slet, slet, SLET ikke have.
Så nu må jeg se om jeg kan komme ned og tabe mig de 12 kg., som jeg SÅ gerne vil af med. Jeg vil passe mig tøj igen. Jeg VIL, nå!
Jeg tænker at jeg vil supplere kalorie-opmærksomheden med diverse styrkeøvelser, yoga og gåture til/fra arbejde.

Men det er nu heller ikke fordi det er så slemt. 1500 kcal er alligevel en ok mængde, det er jo ikke fordi jeg kommer til at sulte. Jeg skal bare vænne mig til at jeg ikke skal grovæde når jeg spiser.

Min aftensmad i dag så f.eks. sådan her ud:

1500 kcal pr. dag

Den virkelige udfordring rammer jeg torsdag på arbejdet. Vi har kageordning på jobbet. Og der bliver aldrig sparet på herlighederne. GISP!

Jeg trøster mig ved, at jeg i dag fik dette fine lille tegn:

1444

Jeg får hjælp, støtte og positiv energi fra mine skytsengle. De ved jeg har mega meget brug for det! Tak engle!

Jeg håber I alle får en dejlig uge og at I passer på Jer selv og hinanden :-)

Kh. C

Nu med heste – og privatfly!

En ny uge er i gang og vi er fit-for-fight. Vi har virkelig ladet op og hygget i weekenden, der lige er gået. Det har bare været os to, Mini og jeg. Vi har sovet længe, bagt figur-kager og så gik vi lidt amok i en nærliggende butik. Det var slet ikke meningen at vi skulle gå lidt amok. Men sådan gik det altså. :)

Mini og jeg har en svaghed for LEGO Friends serien. Det er de flotteste sæt i de fineste farver og jeg bliver som et barn når jeg får fingrene i et nyt sæt – at jeg ikke ”får lov” til at samle dem, det er så en anden ting. 😉 Jeg nyder mindst ligeså meget at hjælpe Mini med at samle tingene, også selvom min hjælp kun består i at finde de rigtige klodser frem, på de rigtige tidspunkter. Man må jo tage hvad man kan få. :) Vi kan nemt bruge timer på det.
Derudover får Mini enormt meget øvelse i fingerfærdigheder, tålmodighed, logik – og i at styre temperamentet, når tingene ikke liiiige går efter planen. Det koster en del pauser, hvor vi er nødt til at trække vejret meeeeget dybt for at undgå at frustrationerne overtager – men jeg føler nu at det er god og sund øvelse, både for barnet men også for mor her.

Der var en del procenter at spare i weekenden for os. Derfor gik det lidt galt. Men kun lidt.

Mini er vild med heste og hun fik et sæt med en masse heste-halløj i. Hun var en meget glad pige!

LEGO hest

Jeg er pjattet med fly og valgte derfor et lille privatfly. Mor her var ligeledes en meget glad pige!

LEGO fly

Jeg tænker at vores kærlighed til LEGO ligger i familien. I hvert fald er vi ikke de eneste i vores familie, som er glade for de mange klodser, der kan erhverves i alle mulige farver og former. Og hvis jeg kender mig selv ret, så går der nok ikke længe inden jeg har erhvervet mig et nyt sæt – som Mini så skal samle.

Måske man skulle styre sig med alt det forkæleri for en stund og i stedet tænke på julegaverne? Eventuelt?

Kh. C


Første jobstatus

I dag har jeg haft min 14. dag på mit nye job. Det har også været dagen, hvor det første statusmøde skulle afholdes. Det viser sig heldigvis at min nye arbejdsplads er ligeså tilfreds med mig som jeg er med dem. Jeg elsker virkelig stadig mit nye job, det er så super inspirerende og hjælpsomme mennesker, som jeg arbejder sammen med. De er SÅ søde alle sammen og jeg tager glad og smilende på job hver eneste morgen. Det er virkelig en fed følelse. Og jeg synes virkelig jeg passer godt i gruppen.
”Keep up the good work”, sagde chefen til slut i den ultra korte samtale (alt gik jo helt efter bogen, så der var ikke meget at snakke om). Jeg vil altid kunne finde noget, som jeg selv kunne gøre endnu bedre – især det dér med at jeg godt kan virke tilbageholdende overfor andre (og især fremmede), men der er dog fremgang at spore. I dag fik jeg nemlig blot at vide, at jeg virker lidt stille. Det er store sager!

Jeg kunne nærmest flyve da jeg tog hjem. Og jeg har fejret det ved at lave en smuk engel til min samling. Yay!

 

engel

 

 

Kh. C

Første arbejdsuge overstået

Så er jeg kommet igennem min første uge på det nye job. Sikke en omvæltning!

Jeg har jo ingen praktisk erfaring indenfor HR området, så jeg starter fra nul. Fagre nye verden!
Min læringskurve er heldigvis ret så stejl og jeg kan godt mærke at det føles som om jeg er relativ lærenem, men puha, der er meget jeg skal lære! Og samtidig skal jeg jo også huske at tillade mig selv at være ny, som en af mine nye kollegaer så fint udtrykte det forleden dag. Det kæmper jeg også lidt med at huske på. Men jeg tror nu det er vigtigt.

Jeg er glad for det sted jeg er nu. Det er jeg virkelig. Mine nye kollegaer er super søde og meget hjælpsomme, så det er let for mig at spørge dem om hjælp når der er noget jeg ikke lige kan hitte rundt i (hvilket jo for tiden stort set er alt, nærmest). Jeg ser også at folk er meget gode til at spørge hinanden om hjælp og råd – så det er ikke kun mig som ny medarbejder, der spørger de andre om hjælp. Det er en rigtig rar atmosfære, og jeg har en god fornemmelse af at jeg nok skal komme godt efter det og falde til i gruppen.

Jeg har godt kunne mærke hvor nemt det har været for mig at falde tilbage i mine gamle handlingsmønstre, med bare at gemme mig i et hjørne, være nærmest usynlig og bare observere. Men jeg kan også mærke, at jeg tog det seriøst, da jeg på anden dagen blev gjort opmærksom på, at jeg så trist og ked ud af det (jeg ser åbenbart trist ud når jeg VIRKELIG koncentrerer mig effektivt).

På tredje dagen var jeg super opmærksom på at være mere åben og udadvendt overfor de andre. Og det havde jeg ingen problemer med at være. Det er rart for mig at mærke, at jeg lynhurtigt tager tegnene seriøst og vender tingene uden at tøve. Jeg lærer meget pt., både jobmæssigt og personligt. Det er skønt.

Jeg har en lang latenstid, som det så fint hedder – hvilket groft sagt betyder at jeg skal have tingene ind med skeer, og helst i slowmotion. Men når jeg har fået det nogle gange, så sidder tingene der bare, og så kan jeg skidtet. Det betyder også at der kan gå adskillige sekunder fra jeg får stillet et spørgsmål, til jeg har fundet frem til svaret på det. Det vil så i praksis sige, at jeg ville være en mega mega dårlig Jeopardy!-deltager.

Men Sommersummarum-ish:
Jeg er vild med mit nye job! Mit første voksen-job, som jeg kalder det :-)

I dag har Mini og jeg så haft stikket trukket ud, aldrig rigtig kommet ud af nattøjet og bare dasket rundt indenfor hele dagen. Det har nu heller ikke været fordi vejret har været synderlig velegnet til udendørs aktiviteter. Det var enormt tiltrængt at have en dag helt uden planer og vi har nydt at have fri. I morgen starter vi op på forberedelser på en ny og spændende uge – og mandag tager vi hul på min anden arbejdsuge. Yay!

 

Kh. C

A Stroll down Memory Lane

I weekenden var Mini og jeg på besøg hos min far. Mini fik lov til at bestemme hvad vi skulle spise til aftensmad om fredagen, og valget faldt på pandekager. Straks kom min fars salige barndomsminder på bordet. Han fortalte om dengang hans mormor lavede pandekager og citronsuppe til ham og hans brødre hver anden fredag. Og siden det jo var fredag lige præcis dén dag, var det jo helt oplagt at forsøge og genskabe menuen fra dengang.

Vi fandt en fin og nogenlunde enkel opskrift på citronsuppe – og så gik vi ellers i gang. Vi brugte denne opskrift, som jeg har tilpasset lidt:

Citronsuppe (4 – 6 portioner):

3 økologiske citroner

1½ liter vand

50 gram smør

60 gram hvedemel

3 æg

ca. 75 gram sukker (alt efter behag)

Evt. lidt vanilje (sukker eller korn, alt efter smag)

  • Citronerne skylles og skrælles tyndt evt. med en kartoffelskræller.
  • Citronskrællen koges i vandet i ca. 10 minutter. Lad herefter citronvandet stå og trække nogle minutter med skrællen i.
  • Find en skål frem og pisk sukkeret godt sammen med de 3 hele æg indtil massen er hvid og skummende. Gerne med en håndmixer. Skålen skal kunne tåle varme.
  • Pres citronerne og hæld saften ned i æg/sukker massen.
  • Pisk herefter evt. lidt vanilje i massen, hvis man synes. Enten vaniljesukker eller vaniljekorn.
  • Fisk citronskrællen op fra citronvandet.
  • Find herefter en mellemstor gryde frem og smelt smørret. Hæld melet ned i, så der laves en såkaldt melbolle.
  • Citronvandet tilsættes melbollen lidt ad gangen under kraftig piskning, så der ikke dannes klumper.
  • Herefter skal suppen stå og småboble lidt i 5-10 minutter. Rør rundt engang imellem, så det ikke brænder på.
  • Når suppen har snurret, hældes den stille og roligt i massen med æg, sukker og citron, mens der piskes konstant med håndmixeren.
  • Og så kan citronsuppen faktisk godt serveres.

Vi legede lidt med nogle idéer til hvad man evt. kunne putte ovenpå/i bunden af suppen, og jeg tror det faktisk kun er fantasien der sætter grænser. Næste gang jeg laver den, kunne jeg godt finde på at putte lidt jordbær i tern på toppen.

Om suppen skal være varm eller kold, var der også lidt snak om. Jeg smagte den både varm og kold og jeg synes den smager bedst kold.

Det blev en stor succes og min far sad og blev helt nostalgisk og faktisk også en smule bevæget. Han mente, at det smagte meget ala det han fik da han var barn, det havde også nogenlunde samme konsistens, mente han. Det var så fint og det mættede helt enormt meget – mums filibaba!

Opskriften på pandekager har printet sig fast i min hjerne. Mini og jeg laver dem jævnligt for vi elsker nemlig pandekager – hvem gør ikke det 😉 Også i denne opskrift kan man tilpasse så tosset man vil, evt. tilføje lidt blendet bær eller lidt god mørk chokolade. Denne er vores grundopskrift:

Pandekager (ca. 8 stk.):

125 gram hvedemel

2 æg

Ca. 2 dl. mælk

½ tsk. salt

1 spsk. sukker

1½ spsk. vaniljesukker

Lidt smør til stegning

18.08.15 - iPhone billeder 182

Alt i alt en dejlig fredag aften!

Kh. C

Det var så dén ferie..

I morges begyndte vores alarmer at bimle og bamle fra kl. 05.40. Det har jeg bare ikke glædet mig særlig meget til, faktisk. Jeg elsker at sove, og Mini har været i et dejligt ”ferie-mode”, hvor der er blevet sovet længe rigtig mange dage – så skønt!

Når det så er sagt, så har vi samtidigt glædet os til at hverdagen igen skulle starte. Mini starter i dag i 1. klasse og hun har glædet sig – jeg har i hvert fald fået hende til at glæde sig. Hun er en sensitiv pige (ligesom sin mor) og hun kan blive frygtelig usikker, når der sker nye ting. Især når hun ved, at mor ikke står lige ved siden af og guider hende. Vi arbejder stadig en del med hendes selvtillid og at hun skal klare sig selv. Det er vel også på tide! Men vi er godt på vej og kan se fremskridt :)

 

Nu er det også blevet tid til at mor her skal forberede sig på sit nye job. Jeg glæder mig som et lille barn til at komme i gang efter mere end et halvt års ledighed. Jeg glæder mig til at få en masse erhvervserfaring, til at møde nye spændende mennesker og til at være til lidt mere nytte i det daglige. Det er jeg naturligvis ift. min datter (håber jeg da!), men lidt mere, og på en lidt anden måde, ville være rart.

 

Den seneste uges tid har været begivenhedsrig, på godt og ondt. Vi sagde på gensyn til min søster og hendes lille familie, der tog tilbage til Jylland efter en uge i København. Det var så dejligt at se dem igen, og vi fik nogle skønne oplevelser sammen med dem. Min lille niece på knap 2 år er en rigtig vildbasse og noget så kær. Totalt cuteness overload! Dog erfarede jeg at hendes kære kusine – altså min Mini – kan fyre endnu mere op under den lille basse, hvilket jeg fik at føle en eftermiddag, hvor vi skulle et smut forbi et af de lokale supermarkeder. Er du vimmer, jeg fik min sag for. Og jeg tror at min gravide søster fik sig en ordentlig griner ved synet af mig fræsende efter de to krudtugler, midt inde i butikken. Det fik mig til at begynde at overveje seriøst om jeg ikke bare skal nøjes med den ene guldklump jeg har, og så bare låne min søde niece (og hendes lillebror, når han kommer til verden om et par måneder), når jeg synes, at jeg ikke har nok fart over feltet i hverdagen. Puha!

 

Nå, men vi nød de sidste feriedage med små ture og ellers bare en masse hygge. Indtil vi nåede fredag. Det var en af de dage hvor vi ikke havde lyst til at lave så meget, så vil hyggede hjemme. Sent på eftermiddagen hørte vi sirener stoppe relativt tæt på vores lejlighed – men vi bor i et område, hvor sirener høres i ny og næ, så vi undersøgte det ikke videre og glemte det faktisk lidt igen. Jeg gjorde i hvert fald.

Vi fulgte en helikopter på himlen, og da vi åbnede døren til vores (såkaldte) altandøre for at følge den videre, spottede Mini med det samme, at der var noget i gærde ude på hovedvejen. Vi kunne se afspærringer, og kunne hurtigt regne ud at noget alvorligt var sket. Jeg læste mig frem til at et lille barn, yngre end min Mini, var blevet dræbt i en trafikulykke. På vores vej. Mini var rystet. Virkelig rystet. Hun anede ikke hvordan hun skulle opføre sig, og jeg måtte forklare hende hvad man gør og ikke gør når sådan noget sker. Hun ville gerne ned og se hvad der foregik, men jeg bryder mig ikke om den slags. Man hører så mange fortællinger om hvor forstyrrende det kan være for de mennesker der arbejder på stedet, så vi blev pænt hvor vi var. Dog holdt vi øje med hvad der skete, men meget diskret.

Der blev virkelig stillet rigtig mange dybe og eftertænksomme spørgsmål den dag. Igen, vi er begge meget sensitive, hvilket er både godt og ondt. Det gør os ikke mere specielle end andre, men det betyder at når en ulykke sker så tæt på os, så tager vi det bare meget nært. Og vi bliver ret påvirket af bl.a. stemningen i luften. Også selvom vi ikke nødvendigvis kender de involverede. Jeg ved ikke hvordan andre tackler sådanne situationer. Men jeg ved, at hos mig og hos min datter påvirker det meget. Jeg tror jeg fik svaret fornuftigt på hendes spørgsmål. Der er ingen tvivl om at det var en voldsom oplevelse at være så tæt på en ulykke, men på den anden side også lærerigt. Det er bare så tragisk, at et menneske omkom i ulykken.

Vi tændte et lys for det lille barn. Det vurderede jeg var det bedste vi kunne gøre på det tidspunkt og det virkede som om det hjalp. Vi var rystet og vores tanker kredsede enormt meget omkring barnets familie. Det gør de sådan set stadig. Det er forfærdeligt.

Jeg håber virkelig at I passer rigtig godt på Jer selv og hinanden derude, hele tiden. Og jeg håber der går lang, lang tid inden noget lignende sker. Allerhelst skulle det aldrig ske igen, men desværre er det nok ikke muligt. Puha! Igen.

Kh. C

 

 

 

 

Endelig!

Siden januar har jeg drysset rundt og søgt job. Drysset er måske så meget sagt, i hvert fald her indenfor de seneste måneder – for jeg har knoklet. Virkelig knoklet. Jeg har været eventyrlig træt af at gå hjemme, tæske igennem en milliard stillingsopslag, bruge timer på at strikke den bedste og flotteste ansøgning sammen – med dertilhørende kompetencestyret CV, som er tilpasset hvert enkelt job. For derefter at modtage det ene afslag efter det andet. Min inbox bugner af den slags kedelige mails. Jeg VED godt det er dagligdag for et hav af andre mennesker udover mig, og jeg ønsker inderligt for hver og en at de alle snart får held med at finde et job, for det er dælme ikke lykken at være på (dimittend-) dagpenge o.l.

Normalt får jeg mails med overskrifter ala: ”Vedr. referencenummer xxxxxx”, og så ved man bare hvad klokken har slået. I hvert fald hvis man er blevet vant til den slags beskeder. Læser man videre, får man at vide at man desværre ikke er blandt de kandidater der er blevet inviteret til samtale. Nogle gange informerer de om hvor mange ansøgere der har været – og nu om dage er det ofte et eller andet absurd højt tal, måske især når man, som jeg, primært søger administrative stillinger. Indtil videre er rekorden 552. Hvordan skal jeg nogensinde, især som nyuddannet, kunne skille mig ud fra mængden når jeg konkurrerer med 551 andre?

Glæden var stor da jeg i sidste uge modtog en mail, der så anderledes ud end dem jeg ellers plejede at få. Jeg var blevet inviteret til en personlig samtale, om fredagen. Jeg havde søgt et barselsvikariat, og på trods af min manglende erhvervserfaring havde de søde mennesker på arbejdspladsen valgt at de gerne ville høre mere om mig. Så fredag morgen troppede jeg op på stedet, klar til at fyre den bedste salgstale af og med det helt store smil på. Jeg følte selv jeg klokkede helt eminent i det et par gange under samtalen, men gjorde hvad jeg kunne for at rette op på det når jeg kunne mærke, at jeg havde kvajet mig. Nogle ting lyder bare SÅ forkert når jeg får dem smidt ud i rummet, men ret så klogt når de stadig befinder sig inde i min lille kyllinghjerne. Dér er noget at arbejde på..

Men jeg følte mig, trods alt, rimelig ovenpå da jeg en halv times tid efter bevægede mig hjem igen. Jeg fik at vide, at de havde kaldt 4 kandidater til samtale og at jeg var den første kandidat de skulle tale med om stillingen. Det gav mig lidt ro i maven. Jeg ville få svar senest om mandagen, sagde de. Men sandsynligvis før.

Midt eftermiddag ringede den ene af lederne så til mig. Min første tanke var ”øv” – for der var ikke rigtig nogen glæde at spore i hans stemme. Så jeg blev helt vildt forbavset, da manden i telefonen sagde at begge ledere havde haft en god fornemmelse for mig og at de gerne ville ansætte mig. Jeg kan ikke beskrive med ord hvor lykkelig jeg blev for den besked! Det er en stilling indenfor HR, som er noget af det jeg interesserer mig allermest for indenfor det administrative. Og jeg føler mig beæret over at de, trods min manglende erfaring, giver mig chancen for at vise hvad jeg kan. Jeg glæder mig til september! Mit første job som uddannet Administrationsøkonom. Det er stort for mig.

I dette forløb har jeg virkelig lært hvor meget det betyder, at man gør alt hvad man kan for ikke at miste modet. At man holder humøret højt og ikke lader sig slå ud af afslag. Det er enormt svært, især i starten. At være jobsøgende har for mig været en ret sårbar position at være i, fordi jeg normalt ikke tager ret let på det at blive afvist. Jeg er sikker på at mange andre har det på samme måde. Det bliver lettere jo flere man får (jeg nåede selv op på langt over 100 afslag før der var en jobsamtale til mig), og man skal altid huske at det absolut ikke er personligt, når man bliver afvist. Hvordan kan det også være det, når de ikke kender os? :)

Hold hovedet højt, ret ryggen, se folk i øjnene, tro på dig selv, vid at du kan en masse, klø på, giv ikke op – “og husk, at hver gang du får et afslag, så er det fordi du ikke har fundet dit rette match endnu.” Det sagde min a-kasse-vejleder til mig i starten af forløbet og tanken har trøstet meget, når jeg har følt at det hele var nytteløst. Nu har jeg for alvor mærket, at hvis der er noget jeg virkelig gerne vil opnå, så kan jeg også opnå det. Og det er guld værd at vide!

Kh. C


Det dér med yoga.. Og Pukka

Som så mange andre har jeg kastet mig over yoga. Jeg er vild med den ro og lethed man får i kroppen efter en times yoga. For mig er det en fantastisk måde at finde jordforbindelsen på. Nogle gange når jeg er svært ved at koncentrere mig om det jeg skal, kan jeg finde hjælp i mit yoga program. Jeg er stadig nybegynder, så jeg kan slet ikke placere mig i mange af de avancerede stillinger – endnu. Men jeg arbejder på det!

Noget af det jeg holder allermest af ved yoga, er, at man kan mærke en forskel på sindet lige med det samme. Også fysisk synes jeg at jeg hurtigt kan mærke at der sker noget. Mit tøj begyndte at sidde anderledes after få gange, men de fysiske forandringer er for mig ikke det vigtigste. Det er simpelthen at jeg er i stand til at genfinde balancen, og indenfor overskuelig tid.

Jeg har ikke prøvet ret mange yoga instruktører, men jeg synes alligevel at Laila Tórsheim er en fantastisk dygtig lærer. Jeg bruger hendes begynder-dvd enormt meget derhjemme. Hun har en fantastisk udstråling og en beroligende stemme, der guider mig igennem mine øvelser og hun afslutter med en omgang afspænding, som helt sikkert fuldender min yoga-oplevelse hver gang.

Når jeg så er færdig med træningen plejer jeg at sætte mig med en kop Pukka te. Det er også med til at fuldende den gode oplevelse. Jeg er vild med de forskellige varianter, især varianterne med lakrids.  Selvom det i manges øjne måske “bare” er te, så er det et lille ritual som gør at jeg får det rigtig rart. Og hvem vil ikke gerne have det rart? :)

 

Både Laila og Pukka kan købes her hvor man også kan finde et væld af yoga udstyr, samt mange andre skønne ting. Det er bestemt et kig værd :)

 

Kh. C.